Frk. Cute Carbs

Lav en lækker Caffe Baileys

I går var jeg til en rigtig fin kaffe-event hos Nespresso, hvor jeg fik smagt en masse lækker kaffe, og det resulterede i, at jeg først faldt i søvn kl. 03 i nat, så i dag holder jeg kaffe-fri! Men I skal ikke snydes for lidt sød kaffe-inspiration.

Photobucket

Udover en masse espresso, var der et spændende foredrag om kaffe på programmet, og til sidst var der plads til at kreere lidt sjove drikke med dejlig kaffe! En af dem, jeg bedst kunne lide, var en Caffe Baileys, som er supernem at lave og virkelig skøn som en lille dessert en kold efterårsaften. Her får I Nespressos helt egen opskrift.

Begynd med at lave Baileys-creme:

  • Pisk en halv dl fløde
  • Rør en halv dl Baileys i fløden
  • Lav nu en espresso med ”Decaffeinato Intenso” (eller en alm. espresso)
  • Top kaffen med Baileys-cremen og wupti så er der lækker kaffe med et twist af Baileys på menuen

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Photobucket

Chokoladecookies med Rolo overraskelse i midten

Photobucket

Jeg kan jo godt lide at lege med slik i kager, fordi det som regel smager lækkert, er sjovt og giver et overraskende resultat. Jeg har tidligere lavet cookies med Mars-bar, som var et kæmpe hit herhjemme, og i dag har jeg igen bagt cookies, denne gang blev det til chokoladecookies med Rolo i midten – og de kan klart anbefales, især hvis du er til sprøde cookies med en blød og snasket midte.  Mums!

Jeg inviterede min søster på lune cookies og iskold mælk, så bliver det ikke meget bedre i det her kolde efterårsvejr!

Opskriften (giver 12 cookies):
270 g mel
1 tsk bagepulver
¼ tsk salt
2 æg
100 g smør
4 spsk usødet kakaopulver
1,5 tsk vaniljesukker eller ½ tsk vaniljetwister
160 g sukker
120 g brun farin

Photobucket

Sådan gør du:

  • Rør smør, sukker og brun farin godt sammen
  • Tilsæt et æg ad gangen i smørmassen
  • Rør de tørre ingredienser i dejen
  • Rør til dejen er jævn og fast
  • Fordel dejen i 12 stykker
  • Pak et Rolo ind i dej, sørg for at det er helt dækket til af dej. Form dejen til en kugle og giv toppen et let tryk med håndfladen
  • Bag ved 200 grader i ca. 12 minutter

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

Varm Nutella-kakao

Photobucket

Efterår betyder en masse dejlig hjemlig hygge med varme drikke, tæppe og stearinlys. Og her er en superhurtig opskrift til en kop varm kakao – perfekt til alle jer, der er Nutella-fans… Nemlig varm Nutella-kakao.

Til en kop skal du bruge: 2 dl letmælk, 1,5 tsk Nutella og 1 tsk usødet kakaopulver.

Sådan gør du: Varm alle ingredienserne i en gryde indtil Nutella og kakaopulver er helt opløst, og kakaoen er dejlig varm. Top evt. med letpisket flødeskum og lidt fintrevet chokolade.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

Jordbær-skumfiduser

Photobucket

Jeg har tidligere lavet banan-skumfiduser, men denne gang er det jordbær-skumfiduser – og de smager intet mindre end vidunderligt! Opskriften er den samme som til banan-skumfiduserne, men smagsessensen er bare skiftet ud med jordbær i stedt for banan, og frugtfarven er rød i stedet for gul.

Prøv det – det er sjovt at lave, og de smager virkelig godt!

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Eftermiddagssnack – smoothie med ingefær

Jeg var SÅ lækkersulten, da jeg kom hjem fra arbejde i dag, og derfor lavede jeg en hurtigt og lækker smoothie bestående af: 50 g frosne jordbær, 100 g frisk ananas, lidt frisk ingefær, 1 banan og nogle isterninger. Alle ingredienserne blev blendet godt sammen, så jeg kunne nyde en cremet smoothie, mums!

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

Sådan laver du tranebærsaft

Photobucket

Jeg er fan af tranbær, derfor købte jeg to pakker med friske tranebær i fredags, jeg ville nemlig gerne lave min egen tranebærsaft! Og det blev til den lækreste saft, og så var det seriøst noget af det nemmeste, jeg har lavet i køkkenet. Tænk, at man kan lave en så velsmagende saft med blot tre ingredienser, er det ikke fantastisk…

Farven er SÅ smuk, og smagen er virkelig lækker frisk og tilpas sød! Mums – succesen skal snart gentages.

Photobucket

Photobucket

Opskrift på tranebærsaft:
500 g friske tranebær
8 dl vand
2 dl sukker

 Sådan gør du:

  • Kog tranebær og vand i ca. 10 minutter til bærrene er bløde
  • Si saften fra bærrene
  • Kog tranebærsaften med sukker i 3-4 minutter til sukkeret er opløst
  • Si saften igen
  • Lad tranebærsaften blive kold, inden du sætter den i køleskabet

Tip! Nyd et glas tranebærsaft blandet op med lidt vand og en masse is – det smager fantastisk!

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Når nu saften var så nem at lave, var der lidt ekstra tid til leg med billederne, og det blev til denne lille gif 🙂

Photobucket

Lækker opskrift på træstammer

De er fine, de er små og så smager de vidunderligt. Virkelig lækkert! Og jeg er sikker på, at du er fan, hvis du kan lide marcipan og en god trøffelmasse. Og når du først har sat tænderne i hjemmelavede træstammer, husker du med garanti altid at gemme dine kagerester, de skal nemlig bruges til disse lækkerier. Her får du en nem og lækker opskrift på træstammer.

Photobucket

Opskrift på træstammer

Giver ca. 20 træstammer

Du skal bruge:
400 g kage (jeg brugte resterne af min maromorkage)
100 g kakaomarcipan eller almindelig marcipan
100 g mørk chokolade
1 spsk kakaopulver
1 spsk hindbærmarmelade
2 spsk romessens

Photobucket

Fremgangsmåde til træstammer:

  • Smuldr kageresterne i en blender
  • Rør marcipan, smeltet mørk chokolade, kakaopulver og hindbærmarmelade og kageresterne sammen til en fast masse – rør gerne i en rørmaskine
  • Smag massen til med romessens
  • Sæt massen på køl til den har sat sig
  • Del dejen i fire stykker og tril fire lange pølser – mine var ca. 2,5 cm i diameter
  • Opbevar træstammerne på køl, mens du laver marcipanovertrækket

Sådan laver du marcipanovertræk

200 g marcipan
25 g glukosesirup
90 g flormelis

Sådan gør du:
Rør alle ingredienserne sammen i en røremaskine
Del marcipanmassen i fire stykker og rul den tyndt ud

Sådan laver du træstammerne:

  • Pak de fire pølser ind i den udrullede marcipan
  • Skær træstammerne i mindre stykker (mine var 5 cm)
  • Smelt 70 g mørk chokolade over vandbad
  • Dyp enderne af træstammerne i smeltet chokolade. Og wupti så er der fine træstammer og ingen kagespild!

Opbevar træstammerne på køl – de holder sig længere og smager helt klart bedst, når de er helt kolde.

Shop kageudstyr med rabat!

TIP! Frem til 31/12 – 2015 får du 10 procent rabat os bagetid.dk ved at bruge koden: cutecarbs

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

Smoothie med havtorn og andre lækkerier

Photobucket
Jeg har været ret optaget af havtorn de sidste par uger, og i dag fik jeg brugt de sidste mirakelbær, jeg havde tilbage i fryseren. Jeg havde kun 30 g havtorn, men det var nok til en lækker og superfrisk smoothie – en god og sund start på dagen.
Photobucket

Til en smoothie skal du bruge:
1 pære uden skal, 30 g havtorn, 1 appelsin, ½ banan, 6-8 isterninger, 1 knivspids vaniljekorn (Vanijle Twisteren) og 10 friske mynteblade

Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en blender og blend dem godt sammen. Jo længere tid du blender, jo mere cremet bliver din smoothie!

Si eventuelt smoothien, inden du nyder den – havtorn indeholder nemlig nogle sorte kerner, der godt kan være lidt irriterende at få i munden.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Photobucket

Marmorkage – den moderne version

Marmorkage minder mig om min barndom, hvor min onkel var marmor-kage-mester og serverede lun marmorkage med et glas kold mælk. Mums!

Nu hvor efteråret for alvor har meldt sin ankomst, fik jeg lyst til marmorkage, og det blev en lidt opdateret version af den traditionelle marmormakge – nemlig med  marcipan og mørk chokolade.

Photobucket

Det skal du bruge:
250 g blødt smør
230 g sukker
260 g mel
4 æg
1 tsk bagepulver
korn fra en vaniljestang eller ½ tsk vanilje twister
100 g mørk chokolade (70%)
100 g revet marcipan
½ dl mælk

Photobucket

Sådan gør du:

  • Pisk blødt smør, sukker og vaniljekorn
  • Tilsæt et æg ad gangen
  • Bland hvedemel og bagepulver og rør det i dejen
  • Rør mælken i dejen
  • Smelt chokoladen og lad den afkøle
  • Tag ca. 1/3 del af dejen i en skål og rør den mørke chokolade i. Rør marcipanen i den anden del af dejen.
  • Bag marmorkagen i en springform med hul i midten. Fordel næsten al den lyse dej i bunden af formen og kom chokoladedejen ovenpå og afslut med den lyse dej, der stadig er tilbage.
  • Bag marmorkagen ved 180 grader i 45-50 minutter

Psst! Lun marmorkage og et glas iskold mælk, det er himmelsk!

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

Banan cupcakes med limefrosting

Photobucket

Har i dag rundet 4000 likes på facebook, og jeg har lovet at fejre det med denne superlækre opskrift, men inden opskriften på de saftige banan/lime cupcakes kommer, vil jeg takke jer alle, der følger Cute Carbs på facebook, det betyder rigtig meget. TAK!

Photobucket

Til dejen skal du bruge: 
(Der er 12 cupcakes)
170 g sukker
100 blødt smør
1 dl mælk
140 g hvedemel
3 æg
2 tsk vaniljesukker
1,5 tsk bagepulver
2 bananer
50 g chokoladeknapper

Sådan gør du:

  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps
  • Bland mel og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i dejen
  • Rør det bløde smør i dejen
  • Tilsæt mælken i dejen og til sidst de mosede bananer
  • Fordel dejen i muffinforme og drys chokoladeknapperne over dejen
  •  Bag ved 175 grader i ca. 20 minutter

Sådan laver du limefrosting:
80 g blødt smør
200 g flødeost
Skal + saft fra en økologisk lime
200 g flormelis
1 tsk vaniljesukker

Sådan gør du:
Pisk alle ingredienserne til en jævn frosting og sæt massen på køl i en halv time, mens kagerne bliver kolde

Sprøjt frosting over kagerne og pynt som du har lyst

Lad kagerne stå på køl i minimum en halv time inden servering
Photobucket

Et twist af vanilje

Jeg er megafan af vanilje! Lækre saftige vaniljestænger giver en fantastisk smag i bagværk, desserter og duften er nærmest magisk. Derfor er jeg selvfølgelig også vild med Dr. Oetkers nye produkt ”Vanilje-Twister”, som, jeg faktisk synes, er ret genialt.
Photobucket
Det er en lille kværn, der indeholder fem tørrede og hakkede vaniljestænger, og det er jo supersmart, for store dele af smagen sidder i stangen og ikke i kornene, så der er intet, der går til spilde.  Jeg synes, smagen er vidunderlig og intens – og jeg gav da lige min morgenmad i morges et twist af vanilje.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Photobucket

Himmelsk havtorn-is

Photobucket

I går lavede jeg et indlæg om havtorn, hvor jeg blandt andet lovede en opskrift på havtorn-is, og den skal I jo ikke snydes for. Den er frisk, lidt syrlig og samtidig dejlig sød – virkelig lækker og cremet!

Photobucket

Begynd med at lave en havtornessens:
130 g friske havtorn
1,5 spsk rørsukker
1 spsk vand

Sådan gør du:

    • Giv bærrene et opkog, så de bliver bløde og rørsukkeret smelter
    • Blend massen med en stavblender, og si den, så du får en ren havtornessens
    • Lad havtornessensen blive kold

Photobucket

Bland nu… 150 ml kondenseret mælk med 4 dl sødmælk og saft fra en halv citron. Rør til sidst den kolde havtornessens i massen. Sæt ismassen i køleskabet i en halv time, og kør den derefter i en ismaskine til den har konsistens af soft-ice. Sæt isen i fryseren et par timer, så den sætter sig.

Der er is til 3-4 personer

Tip! Hvis du ikke har en ismaskine, kan du fryse isen direkte i fryseren, men husk at røre kraftigt i isen hver halve time i de første fem timer, så undgår du iskrystaller.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

Photobucket

Hypet havtorn

Photobucket
Kender du havtorn? Et lille, syrligt og meget smukt orangefarvet bær, som indeholder vildt mange C-vitaminer? Nå, men hvis du ikke kender det, så kommer du helt sikkert til det, det er nemlig superpopulært i det nordiske køkken, og lige præcis derfor var jeg i går på jagt efter de smukke bær.  Og jeg fandt nogle yndige bær – som jeg lige jar lavet lækker havtorn-is med, men inden jeg deler isen med jer, har jeg lyst til at skrive lidt om havtorn.

Fortjener det lille bær egentlig den hype, det har fået? Ja, det gør det faktisk! Læs med og bliv lidt klogere på nordens passionsfrugt, som havtorn også bliver kaldt.

Hvor kan man plukke havtorn?

Havtorn vokser primært på klitter og skrænter tæt ved havet. Det er en busk, der typisk bliver to til tre meter høj, med smalle blade og kraftige torne på grenene. Du kan plukke havtorn i september og oktober.

Jeg plukkede havtorn ved Ishøj strand, men de kan også findes bl.a. ved Sluseholmen i København og mange andre steder ud til vandet.

Photobucket

Hvordan plukker man havtorn?

Det nemmeste er helt sikkert at klippe et par bærfulde grene af buskene og lige klippe alle bladene af for så at lægge grenene i fryseren natten over, fordi bærrene er nemmere at pille af, når de er frosne, de brister nemlig meget let.

Photobucket

Hvilke vitaminer er der i havtorn?

Havtorn er blevet kaldt for mirakelbær, fordi det indeholder mange vitaminer. Et enkelt bær indeholder faktisk lige så meget C-vitamin som en hel appelsin. Udover C–vitamin indeholder havtorn bl.a. A–, B–, E–vitaminer.

Hvad kan man bruge havtorn til?

Det er kun fantasien, der sætter grænser! Jeg har lavet en lækker havtorn-is og smoothie, som kommer på bloggen i løbet af den kommende uge. Havtorn er også meget fint til gelé, saft og marmelade.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Har du nogle gode opskrifter med havtorn?