Det sure og det søde er et lækkert match, og derfor er lidt syrlige æbler pakket ind i sukkersirup og kokos en vidunderlig oplevelse! Kandiserede æbler vækker minder om hyggelige ture i Tivoli, og jeg har længe haft planer om og at lave dem herhjemme. Og efter en weekend med ”pluk selv æbler” var kandiserede æbler en dejlig sød start på ugen.
Det skal du bruge:
230 g sukker
50 g glukosesirup
1 dl vand
1 tsk. eddike
Derudover skal du bruge:
4 æbler
50 g kokosmel
4 lakridsrødder eller andre pinde
Sådan gør du:
- Vask æblerne og tør dem grundigt. Stik en lakridsrod i hvert æble og stil dem på et bagepapir.
- Rist kokosmelet på en pande og lad det køle af
- Kog sukker, vand, glukosesirup og eddike i en gryde. Lad det koge i ca. 4-5 minutter under omrøring – sukkerlagen er klar, når den er ca. 130 grader. Pas på sukkerlagen ikke bliver alt for varm, for så kan æblerne ikke spises (har prøvet det)
- Tag sukkerlagen af varmen og rør i den, til den er blank og ikke bobler/skummer
- Dyp æblerne i sukkerlagen og vend dem straks i ristet kokos
- Nyd dem med det samme
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
De ser godt nok lækre ud ;o)
xoxo
Sabrina
http://Sabbywood.com
Tak – smager også vildt lækkert 😉
Hey :))
Lyder super lækkert! Tænker på at lave dem en dag 😀
Ellers: Er du færing? Synes at navnet Tóra lyder så færøskt. Om ja, hvor er du fra? Jeg er selv fra Færøerne – Elsker Færøerne. Naturen er Helt fantastisk! :)) og Færøerne er bare det Bedste 🙂
Det ser godt ud, dem vil jeg prøve at lave en dag 🙂