Chokoladekage med kokos-karamel

Jeg havde fødselsdag i lørdags, så derfor skulle kollegaerne selvfølgelig forkæles med kage i mandags. Det blev til denne chokoladekage med kokos-karamel på toppen. Den er dejlig blød, og så giver kokos-massen på toppen lidt knas – kokos og chokoladekage er efter min mening et meget fint match. Opskriften har jeg fra min mor.

Photobucket

Du skal bruge:
150 g smør
4 æg
350 g sukker
5 spsk kakaopulver
2 tsk vaniljesukker
160 g hvedemel
1 knivspids salt

Sådan gør du:

  • Smelt smørret
  • Pisk æg og sukker til en luftig masse
  • Tilsæt det smeltede smør
  • Vend alle de tørre ingredienser i dejen
  • Bag i en bradepande (34 x 22 cm) ved 200 grader i 15 minutter. Tag kagen ud af oven og kom kokosmassen ovenpå

Kokos-karamel masse:
180 g kokosmel
170 g sukker
1 1/2 dl fløde
1 dl lys sirup
75 g smør

Sådan gør du:

  • Kog smør, sirup og sukker op og tilsæt fløden og til sidst også kokos
  • Kom kokosblandingen på den halvbagte kage og bag yderligere 10 minutter ved 200 grader

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Photobucket

32 tanker om “Chokoladekage med kokos-karamel”

  1. MUMS hvor ser det kokos-karamel topping bare vildt godt ud! Det gør kagen selvfølgelig også – så går ud fra de to ting smager ufatteligt godt sammen! 🙂

    1. Det gør de nemlig – hvis man er til kokos er man med garanti til denne kage 🙂 Og så har du helt ret – det der kokos-karamel – mums:) Kh Tóra

  2. Først mange gange tillykke.
    Kagen ser super god ud, men vil godt lige sige at du har skrevet at sukker, sirup og sukker skal koges… Tænkte bare jeg lige ville sige det…

    1. Den er bagt i en almindelige bradepande, men det er svært at sige, hvor mange stykker, det afhænger jo af størrelsen, men der var nok til mine kollegaer (12) 🙂

  3. Pingback: Chokoladekage med kokos-karamel

  4. omg, den ser virkelig lækker ud, min mund løber nærmest i vand!
    Tænkte på om man godt kan bruge mælk, til toppingen, i stedet for fløde? Da vi nemlig ikke har noget lige nu? 🙂

    1. Hey Cecilie, jeg har ikke prøvet med mælk, så jeg tør ikke love, at resultatet bliver ligeså godt som med fløden;)

  5. Hej! 🙂
    Jeg tænkte på om der skal bagepulver i? Det står ikke i opskriften men det syntes jeg man plejer?

    Hilsen Karen.

    Ps. Skide god blog altså! 😀

  6. Den ser så lækker ud … men den lykkedes ikke helt for mig 🙁 den er blevet meget klistret så kokosmassen klistrer næsten til tænderne 🙁 🙁 jeg ved ikk ehvad jeg gør galt ?

    1. Det lyder mærkeligt – ved desværre ikke, hvad der kan være gået galt, har ikke selv prøvet det.

  7. Pingback: Pimpet Drømmekage og Polterabend | Hverdagshygge

  8. Nu har jeg også bagt den – den var et stort hit herhjemme, og den blev ikke dårligere af at vente en dag eller to med at blive spist. Glæder mig til at prøve flere af dine opskrifter!

  9. Jeg bagte den i de 20 min og tig den ud for at ligge kokos på og den var stadig helt flydend 😱 Er det kun 160g mel?

  10. Min var total flydende efter første omgang bagning. Kagen kunne ikke holde toppingen. Bagte den længere tid men må kassere kagen. Øv øv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *