To af mine yndlings ingredienser møder hinanden i denne dessert. Blåbær og hvid chokolade! MUMS…
Blåbærsylt:
250 g frosne blåbær
1,5 spsk vand
150 g rørsukker
Sådan gør du:
Kog blåbær, vand og sukker i en gryde ved svag varme i ca. 15 minutter.
Hvid chokolademousse:
1 husblas
200 g hvid chokolade
1 spsk flormelis
1 æggeblomme
4 dl fløde
Saft fra en halv økologisk appelsin
Sådan gør du:
- Læg husblassen i blød i koldt vand.
- Smelt chokoladen over vandbad. Rør appelsin saft i den smeltede chokolade.
- Pisk æggeblomme og flormelis til en luftig æggesnaps.
- Bland nu chokoladen med æggesnapsen og rør det sammen.
- Vrid husblassen fri for vand og smelt den ved svag varme og under omrøring. Kom husblassen i den stadig lune chokolademasse.
- Pisk fløden. Vend chokolademassen i flødeskummet.
Anret chokolademoussen i fine glas. Begynd med et tyndt lag blåbærsylt og lad det stå på køl i en halv time. Top med hvid chokolademousse. Og pynt med mørk chokolade. Lad chokolademoussen stå på køl til den skal serveres.
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Uhhh… bliver helt lækkersulten af at kigge på din blog ;o)
Følger nu med fra Bloglovin ;o)
Xoxo
Sabrina
http://sabbywood.com
Hej Sabrina
Dejligt at høre:)
Kh
Tóra
Sikke en lækker opskrift, den må jeg prøve en af de nærmeste dage. Men, hvor mange glas er opskriften til?
Tak:) Det kan jeg ikke huske helt præcist, men der var i hvertfald 4. Kh Tóra
Hej!
Mmmh, det ser godt nok lækkert ud. Kan man undvære at bruge husblas eller erstatte det med noget andet?
Du kan godt lave chokolademousse uden husblas, men det har jeg desværre ikke prøvet, men i denne opskrift tror jeg ikke, du kan udelade det, det bliver nok for flydende.
Den ser vildt lækker ud 🙂
Kan man lave det dagen før og stille på køl til næste dag?
Ja, det tror jeg 🙂
Hej Tóra,
Kan denne mousse bruges som lag i en lagkage eller er den for flydende? Kan jeg eventuelt bare tilsætte lidt mere husblas?
Hey 🙂 Det kan du saggtens, hvis du tilsætter mere husblas et eller to blade mere.