London er virkelig en fed by, som jeg bliver mere og mere forelsket i for hver gang, jeg er der. Der er fantastisk shopping, og så er briterne utrolig imødekommende og hjælpsomme, I like! Og så har de Cadbury – vidunderlig chokolade!
Nåååh ja, jeg glemte helt at fortælle, at grunden til, at jeg lige nu er meget optaget af London, er, at jeg lige er kommet hjem fra en miniferie i den skønne by, hvor jeg har hygget med min lillesøster og mor. Og så havde jeg bare lyst til at dele min kærlighed til Cadbury med jer 🙂
Hvis du ikke allerede er Cadbury-fan, så synes jeg, du skal forkæle dig selv med deres lækre chokolade-sager, når du en dag smutter en tur til England, du kan også købe chokoladen på nettet. Jeg plejer at købe et lille lager med hjem, når jeg har været på Færøerne, hvor man også kan få Cadbury. Desværre er den ikke så nemt tilgængelig i Danmark, der er dog i hvert fald en engelske butik i København, som har Cadbury-produkter på hylderne, og det er Abigail’s Shop, som ligger i Peder Hvitfeldts stræde 17, kælderen, 1173 København K.
Min favorit er deres Creme Egg, som er en cremet sukkermasse pakket ind i lys chokolade. Mums!
Jeg har selvfølgelig købt lidt med hjem fra London, så jeg lover at vende tilbage med en lækker choko-cupcake med Cadbury overraskelser…
Pssst!! Der kommer også en lille omtale af The Hummingbird Bakery på bloggen i løbet af ugen.
Jeg elsker cadbury cacao – men kan bare IKKE finde et sted i DK hvor man kan købe alm cadbury cacao – ikke i kapsler, ikke forblandet bare den alm smukke meget lysere cacao
med dit engagement i cadbury øjnede jeg en chance for at finde én der bare ved sådan noget
Håber på og venter dit svar
//vibeke b lassen
Hej Vibeke – jeg ved de har en del Cadbury i Superbest, men jeg ved desværre ikke, om du finder Cadbury cacao, men det er da et forsøg værd:)… Kh Tóra
Tak jeg vil kigge. Der er ikke umiddelbart noget på deres hjemmeside – men jeg tager derind – når de har de andre ting KAN det jo være man kan overtale dem…
Jeg har OSSE bestilt – i dyre domme – kakao i England somewhere – til mens jeg leder… Men det ER da utroligt at verdens bedste kakao ikke fås round the corner her i DK
KH
vibeke