I tirsdags var der dømt familiehygge, da min lillesøster og min kusine var til middag – det var som altid tophyggeligt! Og der skulle selvfølgelig være noget sødt til kaffen, men jeg kom sent hjem fra arbejde, så jeg havde ikke særlig meget tid i køkkenet. Men så er det jo godt, at det er ok at vælge den nemme løsning og gå efter lagkagebunden i Netto… I know, det er ikke imponerende, men nogle gange skal det gå lidt hurtigt og være nemt. Og faktisk synes jeg, at færdiglavede lagkagebunde smager helt ok.
Cremen…
1/4 l fløde
3 store spsk skyr
3 tsk friskpresset økologisk citronsaft
2 tsk vaniljesukker
200 g friske jordbær
Flormelis til pynt og en pakke lagkagebunde
Sådan gør du: Pisk fløden stiv og rør derefter skyr, citronsaft og vaniljesukker i massen. Rens jordbærrene og skær dem i mindre stykker, og bland dem i fløde/skyr-massen.
Jeg lavede små lagkager, fordi små ting jo bare er sødere… Jeg brugte udstikkerforme til at udstikke lagkagebundene og forme kagerne, så de blev fine og jævne. På toppen dryssede jeg et tyndt lag flormelis – og med et “snefnug-sigte” lavede jeg små fine snefnug.
Det blev til fire kager.
Husk at “like” Cute Carbs på facebook!
TIP! Du kan også lave lidt mere creme og så i stedet lave en stor lagkage med marcipan kanter og fløde/skyr på toppen.
Forestiller mig cremen sød, OG syrlig på én og samme tid, lækkert.
Super fin og enkel pyntning, lige efter mit hoved.
– Men jordbær på denne årstid??
Tak 🙂 Fandt nogle lækre øko jordbær i Kvickly – sikkert de sidste i år…
Ville du kunne overtrække den med fondant hvis du smurte den op med cremen?
Ja, det tror jeg 🙂
Hej 🙂
Kan den laves i forvejen?
Mvh
Hej! Den skal helt klart laves den dag, den skal spises, så den er frisk og lækker. Den kan selvfølgelig laves nogle timer før servering 🙂
Hej! Den er klart bedst, hvis den bliver lavet på dagen, hvor den skal serveres 🙂