I går lavede jeg flødeis med Twix og Baileys. Den er supernem og hurtig at lave, og så smager den ret skønt – især sammen med en god kop nybrygget kaffe.
Det skal du bruge…
3 æggeblommer
80 g sukker
2 tsk vaniljesukker
2 spsk Baileys
0,5 l fløde
3 Twix
Sådan gør du: Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker til en luftig masse. Pisk fløden og hak de tre Twix. Vend æggemassen forsigtigt i fløden og tilsæt til sidst Twix og Baileys.
Frys isen i et par timer i en springform eller en isform. Drys eventuelt lidt mørk chokolade over isen, inden du serverer den til en god kop kaffe.
Følg Cute Carbs på facebook, så er du altid opdateret:)
Pingback: Brownie med Yankie Bar «
Kan man også lave den i en is-maskine? 😀
Hej Caroline
Jeg har ikke selv prøvet med ismaskine, men det er jeg helt sikker på, at man kan. Du skal bare vente med at komme Twix i til isen har fået en lidt cremet konsistens:)
Vh
Tóra
Kan man godt lade være med bailey? vil den smage okay selvom man ikke puter det i:)
Hej Christine, du kan sagtens droppe Bailey – hvis du kan lide kaffe, kan du evt. komme lidt kaffe i isen 🙂 Den kommer til at se ud, som på billedet af isformen. På det sidste billeder har jeg drysset lidt chokolade over. Kh Tóra
og lige en ting til er det det øverste billede eller det nedeste billede den kommer til at se ud?:)
Hej tóra
Jeg bare lige sige at alt hvad du skriver af opskrifter lyder mega sjovt og lækkert. Virkelig jeg får lyst til at lave det hele
Jeg ville bare spørge om hvor mange personer isen er til?
Tusind tak fro de søde ord, Freje 🙂 Der burde være nok is til 6-8 personer.