Frk. Cute Carbs
Er så klar til chai-sæsonen!

Æbletrifli

Det er nu, du skal ud i den skønne danske natur på jagt efter lækre æbler. For nylig lavede jeg hjemmelavet æbletrifli, men jeg havde desværre lidt travlt, så det blev til en hurtig tur i Bilka i stedet for en idyllisk tur på Amager Fælled, men den har jeg til gode, for jeg skal snart lave æbletrifli igen, det smager jo fantastisk! Og man kan vel altid klare et par æblemuffins eller en saftig æbletærte? Men lige nu kommer der en supernem opskrift på hjemmelavet æbletrifli.

 photo aebletrifli_dessert_zpsd551b292.jpg
Æblekompot: 5-6 saftige æbler, 50 gr. rørsukker og 1 vaniljestang

Sådan gør du: Skræl æblerne, skær dem i både og kom dem i en gryde, hvor du også tilsætter rørsukker og en flækket vaniljestang. Kog det hele ved svag varme, indtil det har fået den konsistens, som du foretrækker. Jeg kan godt lide, at der er lidt bid i æblerne. Æblekompotten
skal  køles helt ned, inden den bliver brugt til selve triflien.

Tip! Hvis æblerne er lidt “tørre”, så tilsæt lidt vand, når du koger kompotten.

Creme: 2 æggeblommer, 3 spsk sukker, 1 spsk majsstivelse (Maizena), ca. 2,5 dl sødmælk, 1 tom vaniljestang eller en halv med korn.

Sådan gør du: Rør æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen i en tykbundet gryde, og rør mælken i lidt ad gangen. Kom vaniljestangen i og varm cremen op ved svag varme under omrøring.  Lad cremen køle af i en skål – husk at røre i af og til.

Anret æbletriflien i portioner. Kom først makroner i, dernæst æblekompot og så den kolde creme. Til sidst toppes æbletriflien med let pisket flødeskum og eventuelt lidt hakket hvid chokolade eller pistacienødder.

Denne opskrift er til 6-8 personer.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

 photo aebletrifli_opskrift_zps215d9e13.jpg

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er så klar til chai-sæsonen!