// Indeholder reklamelink//
Nu har jeg endelig lavet mine egne popcakes. Det tog laaaang tid, men resultatet blev egentlig meget fint, og jeg tænker, at det bliver nemmere og nemmere for hver gang, jeg tør kaste mig ud i projekt popcakes…
Sådan gjorde jeg:
Jeg bagte først en saftig brownie – opskriften er fra bogen ”Popcakes”, Tofino Books
Brownie…
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
2 æg
150 g smeltet, afkølet smør
150 g hvedemel
4 spsk kakao
2 tsk bagepulver
Sådan gør du: Sukker, vaniljesukker og æg piskes indtil det bobler. Sigt mel, kakao og bagepulver og bland det i dejen skiftevis med det smeltede smør. Kagen skal bages i ca. 30 minutter ved 175 grader.
Frosting…
100 g flødeost, 180 g flormelis, 2 tsk vaniljesukker
Sådan gør du: Pisk flødeosten, flormelis og vaniljesukker sammen i en skål.
Brownie + frosting…Den afkølede brownie skal nu crumbles i en skål og røres/æltes sammen til en masse, og når du synes, massen virker sammenhængende, så skal du rulle den til små kugler. Sæt popcake-kuglerne på køl til næste dag.
Overtræk…
Ca. 400 g candy melts fås i mange farver. Jeg brugte en halv pakke blå candy melts og halv pakke lyserøde.
Og så skal du også bruge…Pynt og pinde til at sætte kagerne på.
Ja, det er en lang proces, men nu kommer det sjove…
Tag de små kager ud af køleskabet og rul dem lige igen, så de bliver helt fine og jævne. Smelt candy melts i mikrobølgeovnen – følg anvisning på posen.
Dyp cirka en centimeter af pinden i candy melt massen, og sæt den derefter i kagerne. Sæt kagerne i fryseren et par minutter, så de bliver helt kolde.
Dyp nu hele kagen i den smeltede candy melt masse, og lad kagen dryppe lidt af, mens du holder den over skålen. Hvis det er svært at få den overskydende candy melt masse af, så kan du slå nogle små slag på den hånd, du holder kagen med, så din popcake bliver fint og jævnt overtrukket.
Pynt kagerne med det, du har lyst til, mens overtrækket stadig er vådt, og lad til sidst kagerne tørre i køleskabet.
Jeg satte kagerne i flamingo, som jeg havde overtrukket med stanniol.
Selv om jeg fik brugt over tre timer på mine første popcakes, så tror jeg da, at gæsterne var lidt imponerede, så det var alle timerne værd:o)
Følg Cute Carbs på facebook, så går du ikke glip af nye søde sager.
Hvordan bruger du frosting? Ælter du den sammen med kagen?
Hej Mia! Ja, jeg ælter den sammen med den smuldrede brownie:)
Hvor har du købt de der candy melts henne? Det ser vildt fedt ud og jeg tror jeg vil springe ud i at lave nogle i efterårsferien 😀
De smager også rigtig og er faktisk rigtig sjove at lave – perfekt til efterårsferien:) Jeg har købt candy melts hos Specialkøbmanden i Tivoli – tjek evt. deres hjemmeside, der har de dem også: http://specialkoebmanden.dk/cake-pops-244/
Hejsa!(:
Hvordan får du de der seje effekter på dine billeder?
De er pænt cool! 😀
Xoxo Rachel
Tak Rachel 🙂 En del af dem er taget med min iPhone, og der bruger jeg en app, der hedder Camera+.. Og ellers er jeg fan af Photoshop, og så har jeg er ret godt kamera – og er bare vild med at tage billeder..
Cool! 😀
Det er jeg nemlig også(:
Pingback: Yndige popcakes «
Pingback: Sweeet shopping… «
Hvordan får man de der candymelts til at få den rette konsistens? Jeg har prøvet at lave det én gang før og det blev rigtig tykt og klumpet..?
@Nanna… Det kan være lidt svært, men jeg har fundet ud af, at det fungerer meget godt at gøre det i mikroovnen, hvis bare man husker at røre ca hvert 20 sekund.. Og måske kan du tilsætte nogle dråber madolie..
kan man godt lave popcakes hvids man har noget kage tilovers fra 2-3 dage før?
xo Emma
Så er der så os der bor i Aalborg… Nogle der ved hvor man kan købe det der candy melt? (I Aalborg self.) 🙂
Hej.. Fed opskrift. min veninde og jeg prøvede den og nøj hvor blev de gode. vi valgte dog at bruge hvid chokolade, som vi tilsat farve 😀
Men det er fordi jeg har en bror som ikke kan fordrage ost inkl. flødeost. og nu har jeg brugt tid på at tænke på hvad man ellers kan komme i. og er helt blank – har du et forslag ?
tak for en dejlig blog – mine tænder løber i vand ved hvert indlæg 🙂
Hej Rebecca – tak 🙂 Måske lidt 38% creme fraich i stedet for flødeost, men flødeost er selvfølgelig bedst. Kh Tóra
Hej. Jeg ved godt, at det er længe siden, at du lavede disse popcakes, men prøver alligevel.
Har du nogen idé om, hvor længe de kan holde sig?
Brownien bagte jeg mandag aften, den lå i fryseren til onsdag aften. Torsdag blev det rørt sammen med frosting og formet. Fredag skal de dyppes i chokolade.
Jeg håber du vil give et bud.
Hilsen Ditte
Som er ny i popcake og fondantkage verdenen.
Hej Ditte, de kan holde sig i tre dage i køleskabet:-) Velkommen til popcake-verdenen – den er meget vanedannende:-) Kh Tóra
Hej Cutecarbs.
Jeg har tængt mig at springe ud i at lave dem i morgen! De ser bare super lækre ud.. Jeg tænkte på om du hvidste om man kan købe dem i en almindelig købmandsforetning?
-Maria.
Hej Maria, jeg ved ikke helt, havd du mener, når du siger “dem”, men hvis det er candy melts? så kan man desværre ikke få dem i en almindelig butik, men man kan bruge chokolade, hvis man ikke finder candy melts;) Sig endelig til, hvis jeg har misforstået spørgsmålet:) Kh Tóra
Hei. Cute carbs!;-)
..ok og tak, du misforstod ikke spørgsmålet overhovedet!;-)
..nu er jeg endelig blevet færdig med mine pop cakes!:-P jeg lavede dem med hvid chokolade og frugt farve.. de smager super godt!! Jeg har taget nogle billeder og vil gerne ligge dem ind på min blog med opskriften,(og måske et link til din blog, her!) hvis det er okay for dig!?;-)
http://www.livethelife-mariaolsen.blogspot.dk
Vh Maria 🙂
Dejligt at høre dine popcakes blev gode;) glæder mig til at se dem på din blog! Det ville være super med et link til min blog, tak;) Kh Tóra
Hei Tóra!:-D
..nu er mit indlæg endelig kommet ind på min blog! Tjek det ud:-)<3
Vh – Maria.
http://www.livethelife-mariaolsen.blogspot.com
Hvor er de blevet fine Maria – og tak for link 🙂
Så er min lavet og spist! Og sikke de hitter.
Jeg leger også lidt med tanken om billeder på en blog. Så jeg vil også gerne have lov til at linke til din side.
Hilsen Ditte
Hej Ditte – kan godt forstå, de er et hit, det er de også herhjemme hver eneste gang! Du må selvfølgelig gerne linke til min blog. Undskyld det sene svar – har overset kommentarerne til det her indlæg. Kh Tóra
Nam nam, det vil jeg prøve at lave.
Jeg elsker din blog!
Tak 🙂 Ja, de smager så lækkert, så de er helt klart værd at prøve.
hvor mange bliver der ud af den opskrift?
Jeg fik ca. 25 ud af en portion, de blev formet i denne:http://specialkoebmanden.dk/cake-pops-244/my-little-cupcake-cake-pop-mold-7870.html
De vejede ca. 28 gram stykket. Så var der også en god mundfuld.
Så nok ca. 40 i lidt mindre størrelse.
Hilsen Ditte
Der har lavet dem for 3. gang, og de hitter helt vildt ;O)
Hvor har du købt alt det flotte pynt? ((: Elsker selv at lave popcakes men har slet ikke sådan nogle fine ting:))
Tjek dette indlæg, der er en masse inspiration til, hvor du kan købe fint pynt 🙂 http://cutecarbs.com/2012/03/tips-til-sod-shopping/
Så fik jeg prøvet popcakes – nøj hvor blev de lækre! De var en succes hos alle i familien, og alle 3 unger elskede at dekorere dem med alverdens krymmeler 😉
Et tip: jeg brugte græsk yoghurt i stedet for flødeost, da jeg slet ikke kan lide flødeostens smag. Det bliver mere flydende, så man behøver ikke mere end 50 gram og 90 gram flormelis til at blande med kagen. Man endte med slet ikke at kunne smage det i kagerne!
Tak for en lækker, lækker blog og en god opskrift!
Er der et alternativ til flamingoen?
e det på.. Fyld evt. et højt glas med sukker, så kan kagerne også stå meget fint.
Hej frk CuteCarbs,
først mange tak for din lækre blog – er blevet brugt flittigt de sidste par år 🙂
Jeg har nu besluttet at kaste mig over denne opskrift. Og vil blot høre.. kan de holde sig et par dage i køleskab, eller ødelægger det dem?
Tak for de søde ord 🙂 De kan sagtens holde sig på køl et par dage 🙂